Gerbil

Gerbilen er i familie med hamsteren. Dette lille dyr bliver også
kaldt for ørkenrotte eller løbemus.
Gerbilens kropslængden er 10-12 cm, og hertil kommer så den
muskuløse hale, som kan være 6 til 11 cm lang.
Kroppen er på én gang slank og kompakt, hovedet forholdsvis
kort og bredt. De blanke sorte øjne er lidt udstående og
ørerne lidt store.
Når de spiser eller holde udkig, sidder de ret op på deres
kraftige og iøjnefaldende lange bagben.
De udskiller kun tør afføring og næsten ingen urin,
og begge dele er så godt som lugtfri.
Dyret kan blive 6-8 år. Og har man først fået sig
anskaffet sig et sådant dyr, skal man beskæftige sig med det
hver dag. Ellers bliver det sløvt eller hidsigt.
,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,
Dansk navn : Ørkenrotte
Latinsk navn : Meriones unguiculatus
Hvad er en ørkenrotte ?
Den hører til gnaverfamilien og har derfor et sæt rodløse
tænder, der vokser hele livet. Giv derfor en mineralsten så
ørkenrotten har noget at slibe tænderne på. Ørkenrotter
er meget sociale dyr og trives derfor bedst minimum to sammen; køb
dem samtidigt da en nyankommen sjældent vil blive accepteret. Den
er hverken et rent dag – eller nataktivt dyr.
Hvad skal din ørkenrotte have at spise ?
Ørkenrotten er hovedsageligt planteædende, men har også
behov for lidt animalsk protein. Giv en kornblanding en gang dagligt;
et voksent dyr æder ca. 10 gram dagligt. En blanding beregnet til
mus, rotter eller hamstere er velegnet, men der findes også særlige
gerbil blandinger. Suppler med gulerødder, salat, kål, æbler,
kløver, vejbred og ”kattegræs”. Som tilskud kan
gives melorme, insekter, lever eller kogt fisk. Dagligt gives friskt drikkevand
tilsat vitamindråber. Behovet for drikkevand er meget lille, da
den er i stand til at koncentrere urinen så den dermed sparer på
væskeforbruget.
Hvordan skal din ørkenrotte bo ?
Ørkenrotten skal have enten et bur eller et terrarium (med net
foroven) at bo i. Indret buret med u-bark, frugtgrene, rørsystem
el.lign. Det er vigtigt med et lille sovehus så ørkenrotten
har et sted den kan trække sig tilbage i. Mange ørkenrotter
er glade for et motionshjul. I bunden kan bruges spåner eller endnu
bedre miljøstrø, da støvet fra spånerne kan
irritere øjne og næse. Giv en tot hø, som dyret vil
bruge til redebygning.
Hvordan skal du løfte og holde din ørkenrotte
?
Som regel bliver ørkenrotten hurtig så tillidsfuld, at du
blot skal række hånden hen til den med håndfladen opad,
så hopper den selv op.En anden metode er at tage forsigtigt fat
ved haleroden og støtte dyret under kroppen med den anden hånd.
Tag aldrig fat længere ude på halden da skindet kan ryge af
halen.
Hvordan skal du pleje din ørkenrotte ?
Et par gange om ugen kan du sætte en skåli buret (i en times
tid) med et par cm fint chinchillasand. Ørkenrotten kan godt lide
at bade i sandet, og samtidig fjernes overflødigt fedt fra pelsen,
så den bliver fin og blød.
Køb en bog om ørkenrotter så du kender til adfærd,
sygdomssymptomer, ernæring osv. - har De spørgsmål
vedr. ørkenrotter De altid velkommen i Zoo Zity’s gnaverafdeling
-
-----------------------------------------------
Dansk navn : Shaws gerbil og Stor Shaws gerbil
Latinsk navn : Meriones shawi og Meriones shawi grandis
Udbredelse : Egypten, Libyen, Tunesien, Algeriet og Marokko.
Bur størrelse og indretning
Bur størrelse : Min. 80x60x80 cm til et par. Et
terrarium på 250 ltr. er let at betjene og er flugtsikkert.
Indretning :Buret skal indrettes med spåner, træflis eller
sand, gene med store stykker træ eller sten, dog skal tingene sikres
så de ikke styrter ned over dyrene når de graver sig ind under
dem. Der skal desuden være en eller flere redekasser . Redekasser
til undulater er særdeles velegnede. Bundlaget skal være let
at rengøre og skifte..
Aktivering : Til aktivering af gerbiler kan man anvende en mindre plasticbakke,
hvor man kommer melorme samt træspåner eller lign. i. Herved
skal dyrene grave ihærdigt for at få melorme. Fårekyllinger
og græshopper er hurtige og giver god motion. ”Hamsterstammer”
af birketræ giver gode skjulesteder og er gode til at skjule insekter
samt frugt. Stammer, hvori man borer en række mindre dybe huller
er gode til at fylde med melorme eller frugt – dyrene skal bruge
lang tid på at grave disse godbidder ud.
Fodring
Hovedfoder : Gerbiler æder i naturen forskellige plantedele og frø,
og derudover insekter. Dine Gerbiler bør fodres med en fin frø
eller gnaver blanding uden solsikke. Derudover gives universalfoder til
fugle (blandingen skal være insektrig). Frugt og grønt bør
bestå af gulerødder, æble, kål, kogt kartoffel,
rødbeder o. lign. Dagligt gives et mindre tilskud af insekter f.
eks melorme , fårekyllinger og græshopper. Gerbiler har brug
for hø, anvend et godt luksus hø, gerbilerne vil også
anvende dette til at fore deres redekasse med. Gerbiler drikker ikke ret
meget, men skal naturligvis have mulighed for at drikke, ved konstant
at have adgang til frisk vand.
Tilskudsfoder : Dyrene skal dagligt gives et tilskud af Nekton MSA, der
enten gives ved at ryste insekter i pulveret eller ved at drysse pulveret
over lidt frugt eller grønt. Der skal desuden gives noget hårdt
materiale til at slibe tænderne – eks. meget hårde hundekiks.
Hvis man bruger hundekiks er det vigtigt at dyrene ikke spiser sig mætte
i dette. En saltsten til gnavere er også et vigtigt tilskud.
Opdræt
: Shaws gerbil er relativt lette opdrætte, dog kan nogle hunner
være særdeles aggressive over for hannen og andre artsfæller
i forbindelse med brunst og yngel. Så hold øje med dem, det
skal dog nævnes at der langt fra altid er problemer, burstørrelsen
og antallet af skjule muligheder har selvfølgelig også meget
at sige. Der fødes 2 – 6 nøgne og blinde unger efter
en drægtighed på 24 – 26 dgae, ungerne er blinde indtil
deres 16. levedag. Ungerne diger i 4 uger, de begynder allerede inden
at kravle rundt og forsøge sig på anden kost. Fravænning
bør ikke ske før efter 6 - 8 uger, men hold øje med
aggressioner fra forældrene navnlig hunnen.
Drægtighed : 24-26 dage.
Diegivning : 4 uger
Selvstændig : 6 – 8 uger
- Hvis du har spørgsmål omkring Shaws gerbil er du velkommen
til at kontakte ZooZity´s gnaver afd. -
---------------------
Gnaverbure på lager
Criceto Duffy - hamster/gerbil
Criceto Peter - hamster/gerbil
Buddy Deluxe - hamster/gerbil/rotte/jordegern
Cavia 2 - marsvin
Cavia Super - marsvin/kanin
Cavia Extra (farvet) - marsvin/kanin
krom m. blå bund
Marsvinebur,
Marsvine-/kaninbur,
Her handler det om marsvin, hamstre og andre gnavere
---------------------------
kanin, marsvin, hamster, gerbil, ørkenrotter, foder,
unger, pasning, sygdom, paring,
Kommentar
Shaws gerbil er en relativ ny gnaver på kæle- og hobbydyrs
markedet, den har alle de gode egenskaber fra ørkenrotten, med
er større og mere robust. Samtidig er de langt nemmere at håndtere
idet de sjældent bidder . Gerbiler har en spændende biologi
som let kan betragtes i et velindrettet ”terrarium”. Shaws
gerbil bliver op til 5 år i fangenskab. |